Om os

byHALL Management - Om os

På verdensplan er vi millioner af mennesker, der dagligt tager medicin i form af piller. Alle med det fælles mål at forbedre vores helbredstilstand og liv.

Vi er et ægtepar, som efter et hjerteanfald forgæves søgte efter en moderne og diskret pilleæske til eget brug. Med stor interesse for design, arkitektur, kunst og naturen, søger vi godt design i hverdagsbrugsting, der for os øger brugsglæden. Derfor oprettede vi i 2009 firmaet byHALL ApS med henblik på selv at designe og producere unikke kvalitets pilleæsker. Resultatet var vores første 24/7 MEDICASE. Foruden den vigtige funktionelle del tilføjede vi pilleæsken æstetik i form, materialevalg og dansk stilrent udtryk.

Vi har nytænkt vores pilleæske og præsenterede i maj 2018 en ny version af vores 24/7 MEDICASE i samme klassiske form og minimalistiske design.

byHALLs målsætning er at tilbyde unikke produkter med et nutidigt dansk design, god funktionalitet og høj kvalitet. Vores pilleæsker er et aktivt valg om en personlig livsstil med positivitet og kvalitet i hverdagen.

 

Til alle brugere af vores MEDICASE ønsker vi godt helbred.

LONE HALL & HENRIK FRIIS
FARSØE

byHALL ApS | Frøslevvej 2, 4600 Køge, Danmark | E: mail@byhall.com | M: +45 5150 0007 | CVR 29821305

 

Indkøbskurv